Spring til indhold

Broagerland

Sammendrag og referater fra Visionsmødet

Sammendrag fra Visionsmødet Broagerland 3.0 der foregik online d. 22 April 2021.

Referat fra de 2 grupper

Resumé af debat – gruppe 1

Det var en veloplagt gruppe med mange synspunkter og forslag, hvor de afsatte 15 min. slet ikke slog til.

Hvordan ser I Broagerland i 2030 – hvis der ikke gøres noget?

Flere i gruppen anså Broagerland for at være en perle men at udviklingen var ved at gå i stå med risiko for øget fraflytning. Som en meget dækkende for indlæggene sagde: ”Når et samfund virker dødt, hvorfor så også flytte til. Det skal kunne noget mere, end det samfund jeg skulle flytte fra, hvis jeg skulle være med. Pas altså også på skolen og den sidste forretning!”.

Nogle nævnte, at der er mange ældre, og at der mangler børnefamilier og en mere sammensat befolkning på tværs. Flere nævnte desuden, at der mangler boliger, som kan tiltrække ny arbejdskraft. Der er almindelige boliger og også for ældre, men der mangler nogle, som kan tiltrække nye folk.

Broagerland har meget at byde på, men det skal gøres synligt og aktivt, for at der ikke det samme som mange andre steder.

Hvad skal der gøres for at ændre udviklingstendensen?

Det er ikke fordi, der ikke sker noget på Broagerland, var en almindelig opfattelse. Men det er nærmest i klumper, f.eks. i Skelde og i Broager. Skelde blev i øvrigt bemærket som et godt eksempel på, at udvikling kan finde sted selv i de små samfund. Men ”vi skal have hele tandhjulet i omdrejning”, som en sagde. Der skal gøres mere for lokal udvikling alle steder og så i form af nye lokale arbejdspladser. ”Vi skal indrette os anderledes, så der kommer mere liv”. Et stærkt omdrejningspunkt kunne være kunst, musik, kultur og børn, også for ny lokal økonomi og arbejdspladser.

Hvem skal tage initiativ og lægge en vej til udvikling?

Broager Udviklingsforum er kommet på banen igen. Vi har ellers manglet et stærkt talerør. ”Vi skal flette land og by sammen, og Broagerland 3.0 er et godt initiativ”.

Og så nåede vi ikke mere.

Referent: Hanne Tanvig

—————————————

Resumé af debat – gruppe 2

Efter en hurtig præsentation tog gruppen fat på spørgsmålet:

Hvordan ser I Broagerland i 2030 – hvis der ikke gøres noget?

Frygten fra gruppen var butiksdød og et udbredt soveområde, hvor bygninger forfalder lidt efter lidt.

Hvad skal der gøres for at ændre udviklingstendensen?

For at ændre på denne udvikling er det vigtigt, at alle får øjnene op for bosætning på Broagerland – også i landområderne og ikke kun i byen.

Her kan blive tale om en holdningsændring til vores måde at bo på fra familiehus til fler-generationshuse, hvor flere generationer bor sammen. Det skaber mere nærhed og mindre ressourceforbrug på sigt. Nogle mente, at denne levevis tiltrækker unge, og her må være ekstra fokus på at trække fraflyttede studerende tilbage til området ved bl.a. at friste med mindre omkostningstunge boformer.

Talen faldt nu på bo- og arbejdsfællesskaber som en boform, der giver plads til generationer på tværs og leje frem for eje. Måske et ekstra salgsargument til fraflyttede studerende, der gerne vil tilbage uden at skulle eje. Bosætning i nærheden af naturen bliver den stor fristelse i forhold til traditionelle parcelhuskvarterer fremadrettet, og i disse lejeboliger med spredning i alder og sammensætning, sætter kun fantasien grænser for, hvad der kan lade sig gøre af deleøkonomiske tiltag: repair-café, tiny houses, fælleshave, nabohjælp, tidsbank m.m. og høj grad af fokus på integrationen.

Hvem skal tage initiativ og lægge en vej til udvikling?

Dette var det tredje spørgsmål, hvor svaret var, at holdningsændringen også gælder i forhold til at tage ansvar for udviklingen. Alle må tage medansvar – ikke kun nogle få.

Der var plads til erfaringsudveksling om tiltag, der kunne fremme engagementet.

En god idé kunne være at se opgaverne i Broagerland 3.0 fra to vinkler: som lejer og som ejer. Ejerskabet kan evt. oprettes gennem salg/køb af aktier pga. negative renter på indlån og ”menigmands” fornyede interesse for aktieinvesteringer. Det kan være et spændende alternativ for almindelige mennesker med en opsparing, at gå ind i medfinansieringen af den selvejende fond, der skal stå som ejer af bo- og arbejdsfællesskaber. På den anden side må der hele tiden være et andet fokus på potentielle tilflyttere (lejere), så økonomien bliver rentable.

Referent: Connie Skovbjerg

Del på Facebook

Velkomstfolder

Test