Så er foråret godt i gang og sommeren nærmer sig med raske skridt. Det er ved at være et
par måneder siden vi skrev til jer, for at høre om jeres interesse for at lave koncerter rundt i
vores skønne landsbyer.
Vi fik dejlige positive tilbagemeldinger og har siden været i gang med at tage de næste skridt
i processen.
Første skridt var at etablere et samarbejde mellem Landsbyforum og Back to the Roots.
Back to the Roots er foreningen, der står bag festivalen i Rinkenæs af samme navn.
Samarbejdet har givet os mulighed for at lave nogle store samlede fondsansøgninger i
stedet for at lave dem til hver enkelt koncert.
Vi har kaldt projektet “Liv i Landsbyerne” (Vi kunne have kaldt det “Endnu mere liv i
landsbyerne”
, men den titel blev lidt for lang:)
Vi har søgt til 12 arrangementer og vi har søgt ca. 60.000,
– kr. pr. koncert.
Vi har forlænget perioden så arrangementerne kan afvikles fra:
26. September 2025 – 31. December 2026.
Nu venter vi spændt på svar fra Landdistriktspuljen, kommunen og en lang række fonde. De
kommer i løbet af de næste 8 – 12 uger.
Selvfølgelig vender vi tilbage, når vi ved om projektet vinder genklang hos fondene,
– om der
er penge til at vi kan komme i gang.
Hvis I har spørgsmål, vil vide mere eller andet, så er I meget velkomne til at kontakte mig på
mail eller telefon.
God sommer og venlig hilsen
Kirsten Marie Andreasen
Tel. 21343005